Kære jer
Min lille solo-koncert på Café Mellemrummet, der ellers skulle finde sted lørdag d. 29. november, er desværre aflyst, da Mellemrummet lukker helt d. 31. oktober. Jeg er selvfølgelig ked af ikke at skulle spille, men øv hvor er det surt, at denne skønne perle af et sted lukker dørene i for good.
Jeg har tidligere spillet der ad to omgange; Første gang tilbage i 2019 med mit første band, Kox, og sidst i 2024, hvor hele anmar-band troppede op (største setup hidtil set på stedet!) og spillede akustisk i de skønne intime rammer, der mest af alt giver følelsen af at spille koncert i en hyggelig stue. Credits til de frivillige, der har været med til at skabe et særligt rum for gode samtaler, koncertoplevelser, smil og latter.
For mit eget vedkommende kan jeg sige, at jeg ihærdigt arbejder på at finde et alternativ og melder ud, så snart I kan komme ud at lytte.
Anders Pilgaard Grishauge (keys), Björk Thordadottir (kor), Nanna Nørgaard (kor), Annette Kruse Scharling (cello/kor), Elvira Jacobsen (bratsch/kor), Niels Haugaard Madsen (trommer)
Her de allersidste toner af sangen Vindueskigger, sangen om en nattevandring gennem Københavns gader, i periferien af fællesskaberne og med kig ind i de oplyste stuer.